Hej, jeg hedder Rasmus Cederskjold og jeg er SEO Specialist.
Hvis du er landet her via søgeresultaterne, så har jeg gjort noget rigtigt. Jeg er nemlig SEO ekspert og arbejder med SEO – en forkortelse for Search Engine Optimization.
Denne hjemmeside fungerer som mit digitale CV. Her deler jeg ud af min viden og erfaring, så du kan blive lidt klogere på SEO. (Forhåbentlig ikke for klog – jeg skal jo også have noget at lave).
Du er meget velkommen til at connecte med mig på LinkedIn nedenfor.
God læselyst!
Men lige et øjeblik...
Nu tænker du måske: “Cedera – hvad betyder det?”
Det korte svar er: egentlig ikke noget, der har betydning for det, jeg laver, eller formålet med hjemmesiden.
Jeg syntes bare ikke, at RasmusCederskjold.dk lød særlig fedt. Så jeg tog udgangspunkt i mit efternavn, gjorde det kortere og smed et a på til sidst. Det ligger godt i munden – og det var i virkeligheden grund nok.
Bonusinfo: Cedera betyder faktisk, ifølge Googles AI Overviews (som du i øvrigt også kan læse mere om, hvis du ikke ved, hvad det er), “injury”, “wound” eller “hurt/harmed” på indonesisk. Det havde været meget rart at vide, inden jeg købte domænet – men pyt med det 😅
Nå, lad os komme videre.
Hvad i alverden laver en SEO ekspert?
Hvis en person spørger mig, hvad jeg laver til daglig, så skal jeg altid overveje, hvordan jeg formulerer det bedst. Det er nemlig ikke altid helt lige til.
Den nemmeste måde, det kan forklares på, er, at jeg hjælper virksomheder med at skabe mere organisk trafik fra søgemaskinerne. Med andre ord er det “gratis” trafik fra søgeresultaterne – altså de blå links du trykker på på eks. Google eller Bing.
Jeg kan skrive en helt roman om hvad SEO er for en størrelse – så det har jeg naturligvis gjort. Det kan du læse mere om ved at trykke på knappen nedenfor.
Hvad kan jeg finde ud af?
Nedenfor kan du læse nogle af de ting jeg er særlig dygtig til.

Teknisk SEO
Jeg sørger for, at søgemaskinerne faktisk kan forstå og tilgå din hjemmeside.

On-page SEO
Jeg hjælper indholdet med at give mening - for både brugere og søgemaskinerne.

SEO Strategier
Jeg finder ud af, hvad der virker, og hvad der er spild af tid.

EEAT
Jeg gør dit website mere troværdigt i søgemaskiners øjne.
Fra søgeord til bundlinje: Sådan arbejder en SEO ekspert
Når du samarbejder med en seo specialist, betaler du ikke for smarte buzzwords. Du betaler for synlighed, der kan mærkes på bundlinjen. SEO er nemlig ikke et engangsprojekt, men en langsigtet investering.
Som ekspert i seo arbejder jeg datadrevet. Det betyder, at jeg ikke gætter mig frem til, hvad dine kunder søger efter – jeg analyserer mig frem til det. Uanset om din virksomhed mangler teknisk optimering, en skarp indholdsstrategi eller bedre autoritet i Google, skræddersyr jeg en plan, der passer til dine forretningsmål. Målet er altid det samme: at gøre din hjemmeside til din bedste sælger.
Hvorfor har jeg valgt at blive SEO Specialist?
Fordi det er super nørdet og teknisk. Der er dog også en længere forklaring.
Min interesse for SEO startede egentlig ret simpelt. Jeg har altid haft en interesse inden for internettet og markedsføring. Jeg ville forstå, hvorfor nogle hjemmesider bliver fundet – og andre ikke. Jo mere jeg gravede i det, jo tydeligere blev det, at SEO ligger i krydsfeltet mellem teknik, data, indhold og forretning. Det er netop det spændingsfelt, der gør arbejdet interessant for mig.
Jeg kan godt lide, at SEO kræver tålmodighed, struktur og en analytisk tilgang. Små ændringer kan have stor effekt over tid, og det tiltaler mig at arbejde med løsninger, der ikke bare giver et kortvarigt løft, men skaber langsigtet værdi.
Samtidig passer SEO godt til min måde at arbejde på. Jeg trives med at forstå komplekse problemstillinger, finde årsagen frem for symptomerne og omsætte indsigter til konkrete forbedringer.
Kort sagt har jeg valgt at blive SEO Specialist, fordi det kombinerer nysgerrighed, struktur og hands-on eksekvering – og fordi jeg kan se og måle effekten af det arbejde, jeg laver.
Det er med andre ord en fed fornemmelse at se en virksomhed vokse på grund af arbejde, jeg har lavet.
Hvis du er nysgerrig, så kan du læse mit CV.
Leder du efter en SEO ekspert i Aarhus? (Eller resten af landet)
Selvom SEO er fuldstændig digitalt og i princippet kan klares fra en øde ø (så længe der er internet og rigeligt med kaffe), så holder jeg fysisk til i Smilets By. Så hvis du leder efter en SEO ekspert i Aarhus, der kan hjælpe din virksomhed med at kravle øverst i søgeresultaterne, er du landet det helt rigtige sted.
Når det er sagt, så kender algoritmerne ikke forskel på postnumre. Hvad enten din virksomhed ligger i Aarhus, København eller et helt tredje sted, så er missionen den samme: Vi skal have dine potentielle kunder til at finde dig i stedet for dine konkurrenter.
Hvad kendetegner den bedste SEO specialist?
Det er nemt nok at slynge om sig med fine titler. Hvis du søger på Google, vil du finde masser af bureauer og freelancere, der lover guld og grønne skove, eller hævder at være den absolut bedste SEO specialist.
Men lad os være ærlige: SEO er ikke hokus pokus eller en hemmelig opskrift, som kun nogle få udvalgte kender. En dygtig SEO ekspert er i virkeligheden bare en, der:
- Taler et sprog, du forstår: Du slipper for uforståelig marketing-slang. Jeg forklarer tingene, så de giver mening for din forretning.
- Ikke gætter, men ved: Alt mit arbejde bygger på data, grundige analyser og test.
- Forstår, at SEO tager tid: Jeg lover dig ikke førstepladsen på Google i morgen (hvis nogen gør det, skal du løbe hurtigt den anden vej). Til gengæld lover jeg solidt håndværk, der holder på den lange bane.
At være ekspert i SEO handler for mig ikke om at blære sig med tekniske termer, men om at skabe målbare resultater, der kan mærkes på bundlinjen. Hverken mere eller mindre.
Nu er vi nået til det fedeste!
Her bliver det spændende. Her kan du udforske de blogindlæg jeg har skrevet. Jeg vil forsøge at skrive så meget som muligt, men jeg har også et arbejde at passe, og der arbejder jeg (sjovt nok) ret meget med SEO. Men jeg lover dig, at jeg vil gøre mit bedste!